KUNDEUDTALELSER

Tag det ikke fra mig. Lyt til mine kunder i stedet:

Da vi havde brug for et ekstra værelse og var i tvivl om vores muligheder, tog vi fat i KE-Larsen.
Valgene stod imellem at inddrage kælderen, udnytte loftrummet eller ombygge udestuen.
Da udestuen alligevel stod foran en gennemgribende renovering, blev vi enige om, at det skulle blive vores nye soveværelse.

Vi udførte en håndskitse, som vi fremlagde for Kim, usikker på om det kunne lade sig gøre at forvandle en gammel utæt udestue til et fuldt funktionsdygtigt soveværelse.
Med Kims imponerende evne til at visualisere det endelige resultat tilpassede vi tegningen, blev enige om prisen og kort efter gik arbejdet i gang.

Kim var fantastisk god til at holde os informeret om processerne samt fremdriften i arbejdet.
På grund af hans rolige tilgang til tingene samt åbenhed for sparring, følte os trygge i Kims hænder og fik mod på at udvide omfanget af projektet, så det også kom til at indeholde stor terrasse med adgang fra det nye soveværelse samt ny udgang fra køkkenet.

Fugerne i huset samt den gamle fliseterrasses patina passede ikke til alt det nye, så udskiftningen af dette pålagde vi også KE-Larsen.
Vi havde lånt lidt ekstra til uforudsete udgifter, men da alle priser holdt, blev der også råd til udskiftning af badeværelse i kælderen.
Alt i alt har byggeprocessens faser, der med vores konstante tilføjelser varede næsten et år, været en fantastisk oplevelse. Kim har styret alle underentreprenører som murere, kloak samt anlægsfolk og sørget for, at lægmandssprog blev konverteret til fagsprog, så vi har fået det, vi ønskede.

I KE-Larsen får man en troværdig sparringspartner, der overholder aftaler, tider samt priser.
Jeg kan varmt anbefale KE-Larsen og er ikke i tvivl om, hvem jeg tager kontakt til, såfremt vi finder på flere projekter i fremtiden.

Venlig hilsen
Nikolai Kamper Kingod

Jeg har samarbejdet med K.E. Larsen APS de sidste 2 år, hvor Kim Larsen har udført mange og forskellige istandsættelser i Ejendomsselskabet Vesterbrogade 137´s erhvervslokaler.
Kim er en dygtig og alsidig håndværker, som mestrer mange faglige udfordringer. Kim er meget behagelig at samarbejde med, og er god til sparring når der skal tages stilling til hvordan lokaler skal indrettes og opgraderes.

Jeg kan på det varmeste anbefale K.E. Larsen APS.

John Fält
Direktør

Kim har siden august 2019 haft ansvaret for udarbejdelsen og udførelsen af skolens overordnede vedligeholdelses- og ombygningsplan, herunder sparring med indretning, materialevalg og økonomi.

I dette arbejde har Kim renoveret mange af skolens lokaler, herunder badeværelser, køkkener, klasseværelser, kontorer, mødelokaler og trappeopgange. Mange af disse arbejder er udført fra bunden, da flere af de lokaler som skolen har overtaget, tidligere har været værksted eller butikslokaler. Dette betyder at han har lavet ALT herunder, gulve, vægge, lofter, radiatorer, døre og vinduer og udluftningssystemer.

Det har været en stor økonomisk og tidsmæssig fordel, at Kim har stået styringen af disse arbejder, da han selv magter de fleste håndværksmæssige områder og der hvor arbejdet har krævet assistance, har han selv stået for alt det organisatoriske, med at hyre andre håndværkere ind.

Derudover har han løbende stået for alt praktisk vedligeholdelse, opsætning af lamper, skabe, tavler og projektorer osv.

Generelt kan man sige om Kim, at han er meget arbejdsom og struktureret i sin tilgang. Alt bliver lavet professionelt ordentligt og der bliver ikke ”sprunget over hvor gæret er lavest”.

Jeg kan kun give Kim mine allerbedste anbefalinger.

Skoleleder

Daniel Sørensen.